BI-konsulent – Business Intelligence og data

Business Intelligence, dataanalyse og datavisualisering

Gode beslutninger kræver data, man kan stole på – præsenteret, så den er let at forstå. LearnHub hjælper med at omsætte data til indsigt: fra datamodel og KPI'er til dashboards og automatiseret rapportering.

Ydelser

Fra rådata til bedre beslutninger

Datamodellering

Struktur på data fra flere kilder, så tal kan sammenlignes, og definitionerne er de samme på tværs.

KPI'er og målepunkter

Hjælp til at vælge de nøgletal, der faktisk styrer forretningen – og til at definere dem entydigt.

Dashboards og datavisualisering

Overskuelige dashboards i Tableau og Excel, der svarer på konkrete spørgsmål.

Automatiseret rapportering

Rapporter, der opdateres automatisk, så tiden bruges på analyse frem for kopiering af tal.

Dataanalyse

Analyser med SQL og Excel, der afdækker mønstre, udvikling og forbedringspotentiale.

Data som grundlag for AI

Et solidt datafundament er ofte forudsætningen for, at AI-løsninger giver pålidelige resultater.

Erfaring

Analyse med forretningsforståelse

BI handler ikke om flest mulige grafer, men om at give de rigtige personer et klart billede af det, de skal beslutte.

Som BI-konsulent bygger Jesper Pingel på sin uddannelse som cand.merc. i Finance & International Business og mere end 12 års erfaring med dataanalyse, Business Intelligence og digital udvikling fra både den finansielle sektor og sundhedssektoren.

Erfaringen spænder fra projektledelse og digitalisering til sundhedsplanlægning, kapacitetsanalyser og BI-løsninger, der bruges til styring og prioritering.

Læs mere om Jesper Pingel

Teknologier og metoder

  • SQL
  • Tableau
  • Excel
  • Datamodellering
  • Rapportering
  • Datavisualisering
  • KPI'er
  • Beslutningsstøtte
  • Dataanalyse
  • Make.com til dataflow

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Business Intelligence?

Business Intelligence (BI) er metoder og værktøjer til at samle, strukturere og præsentere data, så de kan bruges til at træffe beslutninger. Typisk omfatter det en datamodel, definerede nøgletal (KPI'er) og dashboards eller rapporter.

Hvornår giver det mening at investere i BI?

Når den samme rapport laves manuelt igen og igen, når forskellige afdelinger har forskellige tal for det samme, eller når ledelsen mangler et hurtigt overblik over udviklingen.

Hvordan hænger BI og AI sammen?

AI-løsninger er afhængige af data. Et godt datagrundlag med klare definitioner gør det lettere at bruge AI til analyse, prognoser og automatisering – og mindsker risikoen for forkerte resultater.

Kan I arbejde med vores eksisterende værktøjer?

Ja. Udgangspunktet er de systemer og værktøjer, I allerede bruger. Hvis I bruger andre BI-værktøjer end SQL, Tableau og Excel, afklarer vi i dialogen, om opgaven passer til LearnHub.

Skal jeres data arbejde hårdere for jer?

Fortæl om jeres data og rapportering – så vurderer vi, hvor der er mest at hente.